205
for Fruentimmeret, og nogle smaa Kiøkkensedler,
som ere lagte til Merke, skulde vise, at man i
dette store Verk allerflittigst har læst den Bog om
Overdaadigheden, og de Capitler, som handle
om Fruentimmeret.
Da, sagde jeg ved mig selv, og disse Ti¬
der ere vel ikke langt borte, da bliver det først
værd at være Tilskuer. Da kan jeg udføre min
Plan, uden at være nødt til at bekymre mig me¬
re om Maaden end om Sagen selv. Da skal
jeg fornøie mine Læsere, endog dem af Kiønnet,
ved at bekiendtgiøre flere af de Samtaler, som
Selskabet har holdt, og som jeg nu kuns sielden
tør anføre, af Frygt for at blive kiedsommelig.
Da skal jeg udgive flere af disse Papirer, som nu
kuns læses af de Usynlige. Da skal jeg over¬
sætte mere af Plato; og naar mine Læserinder
først ere blevne vante til den Græske Lovgivers
lette Stiil, skal jeg blive dristig nok til at lade
Montesquieu tale undertiden i disse Blade; thi
hvor skulde man vel finde Materier til Samtaler,
som mere kunde interessere alle Læsere, end i en
Mands Verker, som har kiendt Verden saa vel,
at han synes at høre til alle Stænder, at have
levet til alle Tider, at være Borger af alle Sta¬
ter, og alle Nationers Landsmand.
Fuld af saa stort et Haab, hastede jeg hen
til de Usynlige, for at høre deres Tanker. Den¬
