200
ne Gang vilde ingen svare mig. De viiste mig
hen til Clarice; hele Byen roser dette Fruentim¬
mer for hendes Esprit, og hun giver Tonen i saa
mange Selskaber, at jeg troede, at hendes Bie¬
fald var nok. Jeg fandt hende ved sit Natbord,
hvor hun med en Sminkeklud søgte at give sit An¬
sigt den behagelige Rødme, hvormed en naturlig
Uskyldighed saa tidt farver Arteniees Kinder.
Hvor have de Franske ikke Esprit! sagde hun.
- Jeg havde aldrig tvivlet derom. -
Hvilken riig Opfindelseskraft, sagde hun videre,
har J læst denne Bog? -
Jeg troede,
- Bogsta¬
det var Lespfir aesiiote. -
verne paa det Sted, hun læste, syntes at have
samme Farve, som hendes Kinder. Jeg ansaae
det for et falskt Skin af Sminken; men jeg blev
bedre underrettet, da hun gav mig Bogen i Haan¬
den, og jeg læste følgende Titel: Le ndre ge
cuatte comlelrt, ate quatre blemens,
ge kimpeimerie ge quatee daisons, en
4444. Bogen svarede til sin Titel. Den var
trykt med fire Slags Farver. J en guul Forta¬
tale beviser Forfatteren af Smagens Foranderlig¬
hed, hvad Aarsag han har havt til at blande
Farverne. Det første Capitel er blaat, og hand¬
ler om de adskillige Maader, paa hvilke man kan
bruge Vifterne. Han fortæller, at disse nyttige
Maskiner ere opfundne i Ching, men først bragt
