273
seig ind, at hun var Hertuginde, og alle Byens
Poeter giorde Vers til hende. Dagen derefter
indbragte man i samme Huus en Poet, som var
gaaet fra Forstanden, fordi han havde været saa
ulykkelig med alle sine Vers, at ikke et eneste af
dem fandt Biefald. Da man førte ham ind i
Hospitalet, kom Raseriet endnu stærkere over ham;
han kastede sig for dette Fruentimmers Fødder,
og oplæste under forfærdelige Rystelser et Vers,
som han havde gjort til en Hertuginde. Dette
Vers var bleven saa stærkt kriticeret, at man holdt
det for den første Anledning til hans Galskab.
Fruentimmeret, som indbildte sig at være denne
Hertuginde, anhørte ham med en Gemytsforfat¬
ning, hvori hun syntes at være kommen ganske
til sig selv igien, og da Verset var til Ende, sag¬
de hun til de Nærværende: " Seer J, at jeg har
Ret; men denne er den første af alle Byens
Poeter, hvis Tanker have været skiønne nok til
at røre mig." Ved disse Ord kom Poeten
ganske til sig selv. De forlovede sig paa Ste¬
det, og have siden begge været ved deres fulde For¬
nuft; men man maae vogte sig for at tale med
Fruentimmeret om Rang eller Skiønhed, og med
Poeten om Vers.
Fra London. En Kiøbmand, som har
samlet store Midler ved Handelen paa Frankeri¬
ge, skal i disse Dage have hængt sig, saasnart
Sneedorffs Skrift. 4
