279
Tale uden Briller, bukkede sig ned for at tage
dem op, og endskiønt Glasset var i tu, satte han
dog Brillerne uden mindste Forvirrelse paa Næ¬
sen igien. Talen varede i en heel Time, og min
Correspondent, som er en Fransos, havde imid¬
lertid Anledning nok til at beundre baade Tale¬
rens Koldsindighed, og den Alvorlighed, med
hvilken alle hørte ham.
I Tydskland passerer i disse Tider ikke
meget Nyt, som kan interessere skikkelige Folk.
Den artige Levemaade lider meget ved Krigen.
Det er rart at see en nye Mode i Leipzig, og
hvem som har læst det galante Saxen, kiender nu
ikke meere dette Land igien. De smukke Selska¬
ber ere forsvundne, og man seer i deres Sted kuns
nogle mørke Forsamlinger til Smagens Forbe¬
dring. Unge Folk, som før reiste i Hobetal til
keipzig, for at see Messen og profitere af Fruen¬
ummeret, komme der nu alene for at tale med
Gellert. J Gottingen klager den Franske Gar¬
mson meget over Mangel af Selskab, fordi de
ere ingen skikkelige Folk i Byen uden Professorer.
Med alt dette er den Tydske Nation stolt nok til
at indbilde sig saa meget af nogle nye Verker i
Smagen, at den troer, at Muserne ere flyttede
fra Paris og London. Men førend saadan en
Smag skulde blive almindelig hos os, ønskede
vel alle skikkelige Folk her i Landet, at ingen af
