278
No. 177.
Mandagen den 27 Sept. 1762.
A¬
delsmanden beklagede sig nyelig i Selskabet
over en Trætte, som han havde faaet i An¬
ledning af et Testamente, og dette, sagde han
er dog tydeligere skrevet, end noget af alle dem,
som jeg har seet. Man har raadført sig med de
beste Lovkyndige, og disse have, for at bestemme
alting, beskrevet meget vidtløftig hvad man ellers
kunde sige med faa Ord. Det er just Ulykken
svarede Kiøbmanden; denne vidtløftige Stiil
som man holder saa nødvendig i Forretninger, og
hvorved man vil giøre alting saa tydelig, og fo¬
rebygge al Misforstaaelse, den er ofte Aarsag til
de mange Trætter. Man taler om en Ting med
saa mange Ord og paa saa mange Steder, at
man ikke alene bliver uforstaaelig, men og ofte
uformerkt forfalder i Modsigelser. Et vittigt
Hoved finder i saadan en ordriig Stiil let Anled¬
ning til at misbruge hvad man har sagt paa et
Sted, til at indskrænke eller tilintetgiøre hvad
man har sagt paa et andet; og naar man bruge
saadan en Vidtløftighed i Love og Fundationer
