279
lan det ofte have den Virkning, at Netten bliver
lleruvissest der, hvor Lovene og Contrakterne sy¬
nes at være meest tydelige. I Handelen afgiø¬
re vi en Affaire paa en Million med to eller tre
kinier. Hver Nation har sine Love og sin Can¬
telliestiil. Man skriver hele Bøger Papiir ful¬
de for at afgiøre en Sag, som er af meget min¬
dre Betydenhed, end Jndholdet af et eneste
Kiøbmandsbrev, af en Vexel, Assignation eller
Transport, som bestaaer af nogle faa Linier,
hvori den sunde Fornuft har lært alle Nationer
at udtrykke sig ungefær paa een Maade; og dog
er det ikke nær saa almindeligt, at Kiøbmænd fø¬
re Processer om deres Contrakter, som det er iblant
andre Folk, der maaskee i deres hele Livstid ikke
lutte saa mange vigtige Affairer, som man afgiør
et Contoir paa en eneste Postdag.
Jeg har selv undertiden tænkt det samme,
svarede Adelsmanden; men jeg har dog ikke kun¬
det overtale mig til at troe, at det, som saa man¬
ge Folk, der beraabe sig paa deres lange Erfa¬
renhed, giøre saa meget af, skulde ikke alene væ¬
re unyttigt, men og skadeligt. Jeg har og no¬
gen Erfarenhed, sagde Kiøbmanden, i Sager,
hvorpaa Folkes Velfærd kan beroe, og af den Er¬
farenhed har jeg lært, at det er lettere at afgiøre
mange Affajrer paa de fornemmeste Handelsplad¬
se i Europa, end at føre den ringeste Sag for en
