281
Omsvøb hvad han vil: I Statssager maae man
qvertale; man maae lempe sine Udtryk efter Fol¬
kes Stand og Gemytsart, efter deres Grundreg¬
ler og Jnteresse; man maae hverken sige for me¬
get eller for lidt, og kan derfor ikke nok vælge de
Ord, som man bruger. Med faa Ord, en Stats¬
mand behøver mere Forsigtighed og en finere
Smag, end en Kiøbmand; men begge maae ta¬
le kort og tydelig. De maae ikke forvilde Læ¬
serne med mange unyttige Ord og vidtløftige Sam¬
menbindelser; de maae tale saaledes, at enhver,
som har sund Fornuft, kan forstaae dem, og ikke
kiedes ved at læse hvad de skrive. De fleste Stats¬
Breve, som jeg har seet, ere skrevne saaledes,
at man kan læse dem endog med Fornøielse; og
endskiønt vores Brevvexling ikke er ziirlig nok til
at kunde interessere andre end os selv, skal dog
ingen finde den latterlig eller kiedsommelig. Men
hvem blev ikke kied af at læse Akterne i en Pro¬
ces?
Jeg har sagt tilforn, at Selskabets Sam¬
taler endes gemeenlig med Anmerkninger over
Lovene. Saaledes gik det og ved denne Sam¬
ling. Samtalen blev tilsidst saa alvorlig, at jeg
ikke understod mig at anføre den, dersom jeg ikke
i det forrige Blad havde sagt nok af det, som kan
interessere skikkelige Folk, for at udbede mig Til¬
