282.
ladelse til at skrive dette alene for de faa Læsere,
som tænke i Selskabets Smag.
Den første Anmerkning, som man gior¬
de, var en naturlig Følge af det, som jeg allere¬
de har sagt: at Lovene ikke maae være vidtløfti¬
Man forstod ved denne Vidtløftighed ikke
Vidtløftighed i Tingene, men Vidtløftighed i
Ordene. Den første Fuldkommenhed af en Lov
bestaaer deri, at den paa det nøieste bemerker al
den betydelige Forskiel, som der er imellem de
borgerlige Handlinger, baade i Henseende til Per¬
soner og i Henseende til Ting. Denne Vidtløf¬
tighed er fornøden; og det er ikke en Dyd, men
en stor Feil. dersom en Lov er kort af den Aar¬
sag, at man ikke har bekymret sig saa meget, som
man burde, om at bestemme de borgerlige Hand¬
lingers Moralitet efter Forskiel af Personer og
Ting. Denne Anmerkning er især vigtig i Cri¬
minalretten. Det, som er en stor Straf for Folk
af en Stand, er kuns en liden Straf for andre.
Dersom denne Forskiel ikke nøie iagttages, følger
deraf, enten at den samme Last i nogle straffes for
haardt, eller at Lovene i Henseende til disse Per¬
soner ikke efterleves. Begge Dele stride mod den
borgerlige Lighed. Ved den første fornærmer
man de store og formuende Borgere, og ved det
sidste sætter man Folk den Tanke i Hovedet, at
den samme onde Gierning, som straffes paa en
