289
skulde hindre mine Landsmænd, endog de Ustu¬
derede, fra at meddele Publikum saadanne Be¬
tragtninger, som kunde gavne det Almindelige;
og saa meget som jeg troer, at man bør skierpe
Critiken for at modstaae den fordærvede Smag,
som man vil nøde Folk paa, og hvortil man mis¬
bruger baade Lærdom og Myndighed, saa for¬
nødent holder jeg det og, ved beskedne og billige
Critiker at underholde den Friehed til at tænke og
undersøge, som nu først begynder at yttre sig
iblant os, og uden hvilken en Nation ikke kan
bringe det vidt, enten i Grundighed eller i Ge¬
nie.
En vis Friehed i Tænkemaaden, og Dri¬
stighed til at udtrykke sig, maae være almindelig,
sørend Jndsigten kan bringes til den Grad, som
er en Virkning af manges forenede Flid. De
fleste Feil mod Smagen ere Følger af en frygtsom
og krybende Tænkemaade, som søger mange Om¬
svøb, og med vidtløftige Undersøgninger og lan¬
ge Perioder siger kuns lidet, fordi den tør ikke
gaae lige til Sagen. Baade Forstanden og
Nemmet taber tilsidst ved saadanne Jndspærrelser
det hastige og lykkelige Øiekast, som strax træn¬
ger ind til Væsenet af en Sag, og som giver ikke
alene enkelte Personer, men og hele Nationer saa
stort et Fortrin baade i lærde Arbeider og i bor¬
gerlige Forretninger.
