293
er imellem Stænderne indbyrdes, i de Stude¬
rendes Fattigdom, og i deres Levemaade. J
den Ringeagtelse, som kommer af den første Aar¬
sag, finder han intet fornærmeligt for de Stude¬
rende. "J en Stad, siger han, hvor der vrim¬
ler af Rangspersoner, maae der nødvendig iagt¬
tages en nøie Forskiel, at den Fornemmere ikke
"skal fornærmes ved at see en Ringere tillegges
"den Ære, som ham tilkom. -
Dette
kan ikke være anderledes, siger han videre, og
han vil derfor gaae denne Sag reent forbie, for¬
di han holder sin Correspondent alt for fornuftig
til at troe, at der var noget at forandre deri. Jeg
vil her ikke undersøge, om saadan en Vrimmel
af Rangspersoner, som Forfatteren siger, er saa
almindelig og uadskillelig fra alle store Stæder,
som han mener. Det er nok, at der i alle Lan¬
de maae være Ordener og Classer, og at disse fin¬
des fornemmelig i de store Stæder. Men hvad
følger deraf? Naar jeg undtager den virkelige
Myndighed, som er forbundet med visse høie
Embeder, og som tilkommer en blot Rangsper¬
son lige saa lidt, som en anden, der ingen Rang
har, veed jeg ikke, at en Carakteer alene giver
Folk andre Fortrin, end det øverste Sted og en
dybere Hilsen. Fordi man lader en Person gaae
først ind ad Døren, sætter ham øverst i Stuen,
og, om man endelig vil udregne det paa det nøieste,
