290
maae altid meget nedtrykke de unge Studerende,
som endnu ikke kiende Videnskabernes indvortes
Værdie nok, for ikke at bekymre sig om deres
Medborgeres Domme, især dersom Fordærvelsen
er kommen til saadan en Grad, at tituleerte Folk
af deres egen Orden ikke mere vide, hvori den
sande Ære bestaaer. En Mand af saadan en
maadelig Carakteer, som ikke kan giøre Folk me¬
get bemerkede i de store Byer, hvor der vrimler
af Rangspersoner, fortalte engang i et Selskab
noget, som var passeret da han var Student. -
Fy, har Papa været Student? sagde hans
Datter, som lod sig kalde Frøken. Jeg havde
ikke heller troet, svarede en Skalk, som sad ved
Siden af Frøkenen, at Deres Herr Papa havde
studeret.
Saadan en Tænkemaade er den virkelige
Aarsag til Videnskabernes og de Studerendes
Ringeagtelse iblant os. Men hvorledes kan dette
Onde hæves? Det er ikke nok, at nogle faa Mæ¬
cenater, som baade have Magt til at beskytte og
Gaver til at opmuntre Videnskaberne, ved deres
egne Exempler vise, hvorledes man kan ære per¬
sonlige Fortienester, uden at tabe noget af sin egen
Rang: Denne Tænkemaade maatte først blive al¬
mindelig. Andre, som ikke have enten disse sto¬
re Mænds Gaver eller deres Fortienester, frygte,
at de skulle tabe for meget, dersom Folk begyndte
