291
at troe, at der var en anden Ære til, end den,
som de selv udmaale. Folk af Middelstanden,
som de Studerende meest omgaaes, ere ofte dum¬
me nok til at klage over de Stores Hovmod paa
en Tid, da de selv vise en utaaleligere Stolthed
mod Folk af deres egen Stand, som ikke have sam¬
me Titel som de. Mange af dem troe, maa¬
skee ikke uden Aarsag, at de have saa lidt Ære
selv, at de have intet at give bort, og at deres
hele Anseelse faldt, dersom de ikke altid begegnede
en Student som en Person, der var mange Skridt
neden for dem. En almindelig Forandring i den¬
ne Tænkemaade maae begynde fra de Studerende
selv, fra dem, som endnu ikke uden Skam kun¬
ne nægte, at de i det mindste have været Studen¬
tere; men hvor nær denne Forandring er, kan
ingen bedre vide, end Forfatteren, siden han selv
er Student.
J Henseende til de to andre Aarsager, som
Forfatteren anfører, har jeg ikke meget at erindre.
Jeg billiger det Forslag, som han giør til sine
Medbrødre, at de skulde sætte nogen høiere Priis
paa deres Arbeide, skiønt ikke af den Aarsag, at
de ved en Silkeklædning kunde giøre sig mere an¬
seete. Det forstaaer sig selv, at en Student
bør beflitte sig paa Reenlighed og Anstændighed,
baade i Klædedragt og Sæder; men han skal
hverken være prægtig eller Petit Maitre. En
