302
di ingen gierne vil ansees for at have handlet uret¬
færdig. Man opofrer af Tillid til en formeent
Ret meget mere, end den Sag er værd, hvorom
man trætter. Man sætter store Fordele til Side,
for at hævne en liden Fornærmelse, og fører lang¬
varige Krige, for at ende en Trætte, som var
snart afgjort, saasnart begge Parter betragtede
kuns deres sande Fordeele.
Interessen er den anden bevægende Grund,
Jeg forstaaer ved Interessen her ikke andre For¬
dele, end heele Statens, og disse ere to Slags.
at bevare eller forøge Statens Grunde, og
udbrede dens Rigdom ved Handelen. Paa en
Tid, da Ligevægten og en bestandig Opmerksom¬
hed ikke tillader store Erobringer, og da de fleste
Stater have naturlige Grændser, som deres eg¬
ne Fordele ikke tillader dem at overskride, maae
Handelens Interesse være en af de vigtigste Grun¬
de til de store Forandringer, og Erfarenheden vi¬
ser, at den er det. Nogle nødes undertiden til
at opofre deres Fordele i Handelen for deres Sik¬
kerhed; andre sætte dem til Side for at herske
eller erobre; og i begge Tilfælde vinde de Sta¬
ter, som ingen andre, eller i det mindste ingen
høiere Fordele have, end Handelen. Naar alle
Stater fulgte altid deres sande Fordele, kunde
Krige ikke være meget almindelige, fordi Interes¬
sen ikke tillader Krigen, uden naar den Fordeel,
