304
Folk, der leve sammen. Nationalvenskaber og
Fiendskaber ere mere sædvanlige; men det er kun
i Republiker, at de kunne have nogen betydeli¬
Jndflydelse i Statssager. Følkene i Europa er¬
nu omstunder for oplyste til, at Ulighed i Renl¬
gionen, Tænkemaaden og Sæderne skulde kunn¬
stifte saadanne store og offentlige Fiendskaber, son
de, hvilke hos de Gamle vare en Følge af et
indskrænket Tænkemaade, af liden Handel og Om
gang, af en stor Hengivenhed til sit eget, som ble
bestyrket ved Lovene og Opdragelsen. Passioner¬
ne selv have nu omstunder gemeenlig deres Grund,
i Interessen, i langvarige Trætter om Ligevæg¬
ten, om Grændserne, om Handelen, som opvæk¬
ke Frygt, Misundelse og endelig Fiendskab, ikke ale
ne imellem nær Forvante, men og mellem hele Na¬
tioner og Naboer, endog dem, som have een Re¬
ligion, fælleds Sæder og undertiden det samme
Sprog. Disse Fiendskaber, som have deres
Grund i Interessen, kunne tilsidst gaae saa vidt,
at man derfor opofrer den sande Interesse selv.
Dog er dette rarere i vores Alder, end det var
paa den Tid i Verden, om hvilken man dog troer,
at Menneskene da handlede efter Ret alene. Det
var paa den Tid ikke nok, at man misundte saa¬
dant et Folk sin Lykke, og søgte endog med sin egen
Skade at hindre dets Tilvext. Enhver Nation
holdt sig berettiget til at ansee alle sine Fiender
