307
Krigen, de vidste ikke mange andre Midler til at
gjøre et Folk mægtigt og anseet; i vore Tider er
der ingen Fornuftig, som tvivler om, at jo Ager¬
dyrkningen, Handelen og Konsterne ere langt sik¬
rere Midler til at gjøre et Folk mægtigt og en Re¬
gent stor, og at en fornuftig Bestyrelse af disse
Ting udkræver nok saa megen Jndsigt, og giør
den menneskelige Forstand nok saa megen Ære,
som den hele Krigskonst, naar man betragter den
i den største Høide, til hvilken den i vore Tider
er bragt. Hvad kan være Aarsag til den Pas¬
ston, som midt i vor oplyste Alder forleder saa
mange Nationer til at opofre de større og sikrere
Fordele, som de alle kiende, for at føre disse Kri¬
ge, i hvilke de med al deres Krigskonst ikke kun¬
ne udrette saa meget som de Gamle? Dersom vo¬
re Historieskrivere og vore Poeter vare saa kloge,
som vore Statsmænd; dersom de kiendte disse
Midler til at indlegge en udødelig Ære, som er
større og mere usædvanlig end alle Erobringer, da
skulde vore Begreber om Æren snart blive saa
rene, at de ingen anden Grund havde, end Sta
ternes sande Beste.
Men, naar og de ædelste Passioner regie¬
rede Menneskene, naar de bestyredes af al den
Fornuft, som en Dødelig kan besidde, og naar
ethvert Folk handlede bestandig efter de Regler,
som ere grundede i dets sande Interesse, skulde
