313
De vigtigste Stænder i Staten have ofte
lidt allermeest ved saadant et Had; thi hvilke
Stænder kunde vel være nyttigere end de, som fø¬
de, undervise og forsvare de andre, end Bonde¬
standen, Lærestanden og Krigsstanden? Hvor
disse Stænder, foruden den almindelige Beskyt¬
telse af Lovene, ikke nyde en vis Kierlighed og
Høiagtelse af deres Medborgere, skulde der være
nogen sand Ære, nogen ret Nidkierhed for det
Almindelige, nogen Lyst, Jver og Drift til det,
hvorpaa en Stats Velstand fornemmelig beroer?
Man har for lang Tid siden gjort den An¬
merkning, at de Religionspartier, som have meest
tilfælles, ere just de, som hade hinanden aller¬
meest. De Romerskeatholske have ikke forfulgt
Jøder og Tyrker saa meget som Protestanterne,
og disse havde neppe begyndt Reformationen, fø¬
rend det lod ligesom de havde glemt alt, hvad de
selv leed under Pavedommet, og alt, hvad de
prædikede mod menneskelig Myndighed. Saa
vidt gik Forbittrelsen imellem de tvende Hoved¬
Partier af den protestantiske Kirke; og disse ha¬
ve igien deelt sig i adskillige Sekter, som altid
have hadet deres nærmeste Troesforvante mere end
alle andre. Hvem kiender ikke af Historien Føl¬
gerne af det Had, som der har været og er endnu
imellem Arminianerne og Gomaristerne i Hol¬
land, imellem Presbyterianerne og den Episcopa¬
