310
merskeatholske Geistlighed har vel især i de for¬
rige Tider først givet Anledning til denne ulyksa¬
lige Forskiel imellem Kirkens og Statens Jnte¬
resse; den har gjort Geistlighedens egne Fordele
til Religionens Sag, og ofte, tvertimod Chri¬
stendommens egne Bud, stiftet store Forfølgelser
i Staten, for at udbrede menneskelige Lærdom¬
me. Men de nye Stats= og Lovkyndige ere paa
deres Side faldne til en anden Yderlighed. De
have optænkt et System af en skinnende og ind¬
bildt Lyksalighed i dette Liv, som var bygt paa
Mængdens Undertrykkelse, og som blev kuns nog¬
le faa Mennesker til Deel. Dette Ærens og
Pragtens Rige have de ophøiet ikke alene over
alt det i Religionen, som handler om en udøde¬
lig Siels høiere Bestemmelse, men og over de
naturlige og borgerlige Dyder, som udbrede over
alle Familier i Staten en Lyksalighed, der er tu¬
sinde Gange vigtigere end alle de Konstgreb, hvor¬
med man formerer Rigdommene og Overdaadig¬
heden. Disse Dyder, som i Huusstanden leg¬
ge Grund til Statens sande Floer, og uden hvil¬
ke baade Lovene og Magten ikke udrette meget;
Sæderne, uden hvilke vore polerede Stater i Eu¬
ropa skulde snart falde tilbage igien til det Bar¬
barie, hvori Despoten selv ikke er sikker midt i
Hiertet af sine Stater, og for i Spidsen af sine
Krigshære; disse Sæder have de nye Lovkyndige
