317
sat til Side, saa at man taler i vore Systemer
kuns om Tvangsmidlerne, og man hovmoder sig
endog saa meget af denne usle Kundskab, at en
Dommer eller Advocat, som har bragt nogle Ty¬
ve til Galgen, og nogle Skiøger til Kagen, bil¬
der sig ind, at han har gjort Staten en langt stør¬
re Tieneste end en Præst eller Lærer, som, ved
at forrette sit Embede vel, har forebygget, at
mange hundrede Mennesker ikke forfaldt til disse
Laster. Det er ikke nok, at Jurister og verds¬
lige Betiente, indtil Herredsfogeder og Regiments¬
Skrivere, tænke saaledes om Geistligheden; de¬
res Jver imod denne Orden er ofte saa stor, som
om de troede, at hele Statens Velfærd beroede
paa at bringe en Stand i Foragt, uden hvis Hielp
Dommeren selv ikke var sikker for Retten, og alle
Tugthuuse og Fængseler ikke skulde kunne rumme
vore Misdædere.
Aarsagen til denne Misforstaaelse er, at
begge ikke indsee, hvor nøie deres Videnskaber
ere forbundne. Geistligheden indbilder sig ofte
selv saadan en Strid imellem Religionen og Sta¬
ten, af Mangel paa Kundskab om de rette Grun¬
de baade til de guddommelige og til de menneske¬
lige Love; men denne Feil er dog paa Geistlig¬
hedens Side ikke saa stor i de protestantiske Lan¬
de, hvor man lærer, at Gud ingen anden Lov
har givet, end den almindelige Kierligheds Lov,
