323
efter deres Grunde og Følger, og til at giøre For¬
skiel imellem det Onde og Gode, ikke efter Tin¬
genes udvortes Anseelse, men efter deres indvor¬
tes og bestandige Egenskaber. Det Sandselige
henrykker os, vi vælge, elske og fortroe os efter
blot Behag og uden Overlæg. Fornuften lærer
os langsom og Erfarenheden endnu sildigere at
kiende Tingenes sande Forskieller; mange lære
først at bruge Verden, naar de ikke meere kunde
nyde den, naar Ungdommens Sundhed og Glæ¬
de er forsvundet; og vi maae endda holde os lyk¬
kelige, dersom vi lære det tidlig nok, for at und¬
gaae andre Yderligheder, til hvilke Fornuftens
Misbrug forleder Menneskene i den mandige Al¬
der, og som ofte ere skadeligere end Ungdommens
Letsindighed. En umættelig Begierlighed til
Ære, som er en Virkning af Fornuftens Mis¬
brug, og Manddommens Afgud, sætter ofte si¬
den de største Siele i en Virksomhed, som for¬
uroeliger dem selv, uden at giøre andre Gavn,
og som er Menneskene mere til Skade, end Ung¬
dommens Ligegyldighed. Vantroe, Mistanke
og Menneskehad, som ere Følger af en bedragen
Oprigtighed, og af den Utaknemmelighed, med
hvilken Kierlighed og Godgiorenhed ofte belønnes,
undertrykker lige saa ofte i Alderdommen det go¬
de Hiertes Følelser, som giøre Ungdommen saa
elskværdig. Mange overvinde de første Tilbøie¬
