324
ligheder kuns for at giøre sig til Slaver af en are
den Alders Laster, eller rettere at sige, Hiertet
bliver paa engang følesløs baade i Henseende til
Vellyst og Menneskekierlighed. De sandselige
og naturlige Begierligheder ophøre, ikke for at
give Fornuften og Pligterne, men Jndbildningen
Rum til at regiere Mennesket; og naar Forstan¬
den saaledes ved mange Aars Brug og Erfaren¬
hed, skulde være bleven moeden til at gavne Ver¬
den, fattes det ofte lige saa meget paa Villie og
Hierte, som det i Ungdommen fattedes paa Jnd¬
sigt og Erfarenhed til at styre dette gode Hiertes Til¬
bøieligheder.
Forstanden lærer snart at kiende Pligterne;
men Hiertet behøver megen Drift, for at under¬
holde den Virksomhed, som Pligter og især store
Pligter udkræve. Menneskekierlighed er den re¬
neste af alle, og megen Følelse af den udgiør det,
som man kalder et godt Hierte, en Gave af Na¬
turen, som i Ungdommen fortiener meget at agtest
og bevares. Caraktererne ere vel i denne Aldet
alt for ubestemte til at dømme med Sikkerhed,
og intet Hyklerie er derfor baade skadeligere og
daarligere, end tidlige Berømmelser. Men et
der nogen Dyd, som i Ungdommen fortiener af
roses, og af hvilken man kan love sig noget Stor
i Fremtiden, da er det Menneskekierlighed, især¬
naar den yttrer sig i saadan en Grad, at det ungt
