325
Hierte og kan opofre noget af sine Fornøielser, for
at fornøie, glæde eller trøste andre. Man for¬
tæller om Hertugen af Berry, den yngste af Lud¬
vig den Fiortendes Børnebørn: at han engang
gav alle sine Haandpenge til en gammel Officeer,
som var bleven nødt til at søge Almisse. Da
Prindsen om Aftenen havde ingen Spillepenge,
og man spurgte, hvortil han havde udgivet dem,
sagde han: at han vilde heller undvære al For¬
nøielse, end see en af Kongens gamle Officerer li¬
de Nød.
Lige saa ædelmodig en Gierning af en an¬
den ung Prinds, Prinds Frederik Henrik Carl
af Preussen, har den bekiendte Tydske Poetinde,
Madame Karsch, indklædt i følgende Fabel.
Ben Halim, en ung Prinds, som var op¬
draget ved Thronen af den store Schach af Per¬
sien, og en Søn af Monarkens Broder, blev li¬
ge saa meget beundret for sin Godhed, som for
sin Forstand. Ben Halim spadserede engang
med sin Storvizier i de store Gange ved Slottet.
En fattig Mand, som var hvid af Alder, holdt
sig til Siden, og slog Øinene ned til Jorden.
Jeg hilser Dig, gamle Mand, sagde Ben Ha¬
lim, som nærmede sig til ham, Gud og den store
Prophet velsigne Dig. Den Gamle kunde ikke takke
uden med nogle Taarer, som fløde ned af hans
Kinder; han blev saa inderlig bevæget af Prind¬
