327
lim mere Ære end alle Digternes Sange, og alle
Talernes Berømmelser.
O Henrik, jeg kiender Dit Hierte, jeg saae
Dine Gierninger, og jeg erindrede mig den unge
Prinds, om hvilken den Persiske Historie taler.
Saa blive og den Roes, som Frederik skal
nyde
Engang, som Henriks, reen og uden
Sminke, skiøn!
At Glædestaarer maae af mange Øine flyde,
Og Hiertet ære Ham med Suk og stille
Bøn!
Men denne Roes, o Prinds! og Prindser,
maae fortiene;
De fødes vel dertil; men fødes ei der¬
med;
Den sande Ære er ei Tungens Verk
alene,
Nei, den er Hiertets Tolk, en Frugt af
Kierlighed.
