350
saaledes som han er af sig selv uden Konst, og da
synes mig, at den Norske Nation har nogle For¬
trin for de Danske; den er i Almindelighed mere
munter, den hør finere Følelser af Æren, og af
Kiertighed til Fædrenelandet. Det er vel sandt,
svarede den Tydske; men den Orden, den Nøi¬
agtighed, som Krigsdisciplinen udkræver, dertil
er i mine Tanker en Dansk Karl nok saa vel skik¬
ket; Nordmanden er for flygtig, og undertiden i
sin gode Jver uregierlig. Ja ofte saa flygtig,
sagde den Danske, at det koster lang Tid inden
man kan faae ham til at høre, at give ret Agt,
og at forstaae hvad man siger. Jeg har hørt
denne Klage af adskillige Officerer, endog af
Nordmænd selv, svarede den Franske; men jeg
troer, at det er Sprogets Skyld. De Norske
ere mindre vante til det Tydske end de Danske.
De faa Ord, som bruges til Krigsøvelserne, ere
vel ikke saa vanskelige at lære; men ethvert Sprog
har dog en vis Tone, hvortil Øret maae vænnes,
førend det hastig kan forstaae endog bekiendte Ord,
især naar man taler hastig og paa en aaben Mark.
Jeg veed selv, hvad det har kostet mig at blive
vant til den Tydske Exereice; og endskiønt jeg nu
temmelig forstaaer Sproget, naar jeg læser det,
og hører nogen tale det langsom og nær ved, kan
jeg dog forsikre Dem, at jeg ofte ikke forstaaer de
bekiendteste Ord, naar de udtales hastig: Saa
