331
meget kommer det an paa at blive vant til Lyden
og Tonen af et Sprog; og i mine Tanker er det
derfor ingen ringe Sag, at en Nation lærer Krigs¬
Øvelserne paa sit eget Sprog. Alt dette er Ba¬
gaieller, sagde Nordmanden med nogen Heftig¬
hed; hvor længe eller hvor kort man maae exer¬
tere en Nordmand, førend han forstaaer Tydsk,
det kan jeg ikke sige: mig har det ikke nær kostet
saa megen Umage, som at faae en Siellandsfaer
ul at staae ret paa sine Been, og til at giøre en
hastig Vending: og hvad kan det hielpe, at en
fremmed Soldat er lidt ordentligere end en Nord¬
mand, at han viser en slavisk Nøiagtighed paa
Paradepladsen, dersom han løber bort, saasnart
han kommer over Belterne. Tænk ikke, svarede
den Tydske Officeer, at jeg vil forringe Deres
Nations Ære, eller forsvare dem af mine Lands¬
mænd, som sælge deres Liv til den første, som til¬
byder sig; de, som forlade deres Fædreneland,
for at giøre Lykke som Soldat, maae ikke være
Kiernen af en Nation, og De kan være forsik¬
tet, at endskiønt jeg troer, at de Tydske i Al¬
mindelighed ere gode Soldater, er jeg dog alt
for patriotisk for Dannemark, til ikke at ønske, at
den hele Krigshær bestod af Danske og Norske.
Jeg tilstaaer Dem og gierne, sagde han videre,
at naar jeg taler om de Danske i Almindelighed,
forstaaer jeg ikke just de Siellandske Bønder. De
