544
delige i Verden, og intet er sædvanligere, end at
Menneskene derfor ikke alene see igiennem Fingre
med smaa Feil, men og overtræde vigtige Pligter
og fornærme andre, og derpaa har man sielden na¬
get at udsætte. Saadanne Folk kalder man ikke
partiske, men oprigtige, troefaste og ædelmodige
Venner. Det er kuns, naar en Overeensstem¬
melse i Tænkemaaden foreener andre til at angri
be almindelige Vildfarelser og Laster, da er det
først, at Hoben taler om Partier; da er det, at
man søger at finde egennyttige Hensigter, endog
i deres Handlinger, som kunde fremstille det sam¬
me Vidne for deres Uskyldighed, som Socratet,
indstævnede for Retten, nemlig: deres Fattigdom
og Nøisomhed; da er den mindste Feil, som be¬
gaaes af en Mand, nok til at fordømme alle hans
Venner, dersom de ikke giøre Partie med hans
Fiender til at udrydde ham. Og behøvedes de
vel mere end denne Erfarenhed, som enhver har,
der kiender lidt af Verden, for at bevise, at Folk
hvis Venskab er grundet paa ædle Hensigter, ha
ve Aarsag til at forene sig? Dette Venskab kan
og af mange Aarsager være bestandigere end an¬
dre. Hensigten deraf er ikke saa foranderlig, som
Fordele og Yndest; de Feil, som undertiden be¬
gaaes, kunne ikke være saa vigtige, at de jo over¬
veies af langt større Fortienester; og Tænkemaa¬
den er paa alle Sider ædel og uegennyttig nok til
