541
neskene altid havde gjort sig rigtige Begreber om
Upartiskhed. De fleste Sekter og Forfølgelser
skulde da ikke have været til. Foruden dem, som
af Hovmod, Herskesyge eller af andre urene Grun¬
de have adskildt sig fra de Christnes Samfund,
have vel og mange i en god Hensigt forladt Mee¬
nigheden, fordi de troede, at enhver Forskiel i
Tænkemaaden forbandt dem til faadan en Afson¬
dring. Nogle skulde maaskee aldrig have gaaet
saa vidt, dersom man havde behandlet deres vild¬
farende Samvittighed med den Ømhed, som Chri¬
siendommen udkræver; den falske Nidkierheds
Aand har nødt dem ved Forfølgelser til at ad¬
skille sig, og Skrøbeligheds Feil, som i Begyn¬
delsen vare skiulte, blive derved til modtvillige
Affald og aabenbare Forargelser.
Men disse Feil, hvor store de end ere, ere
de dog maaskee ringe mod den falske Upartiskhed
iReligionen, som er en Virkning ikke af Kier¬
lighed, Beskedenhed, Forsigtighed, men af en
kunkenhed og Ligegyldighed, som kommer enten
if Skiødesløshed i de Undersøgninger, som dog
fremfor alle andre fortiene et fornuftigt Menne¬
skes Opmerksomhed, eller af herskende Passio¬
ner og en lang Vane til enten at troe uden Grund,
eller tvivle om alting. Denne Lunkenhed og Li¬
gegyldighed strækker sig nu omstunder ikke alene
til Lærdommen, men og til det af Sædelæren,
