349
ænkt af Syrach; den første er ofte dybsindi for
at være vittig, og derfor er baade hans Dybsin¬
dighed og Vittighed ikke sielden tvungen; han
siger mig ofte en og den samme Tanke paa ti ad¬
skillige Maader, og dog er den ikkun den ene Gang
sandt sagt: men Syrach tænker rigtig, og der¬
for udtrykker han sig ogsaa rigtig. Jeg vilde
derfor ønske, at de, som enten ikke kunne læse
Seneka, fordi den er Latin, eller holde sig for
gode til at læse den, fordi det er en Skolebog,
maatte i det Sted giøre sig Viisdommens Bøger
bekiendt, for deraf at vænne sig til at giøre Be¬
ragtninger over det menneskelige Liv.
Jeg vil her alene anføre en Tanke, som jeg
nyelig læste hos Syrach, og som gav mig An¬
ledning til nogle Betragtninger over Fattigdom.
Syrach giør Sammenligning imellem en riig og
en fattig Mand, og siger: Den, som bør æres
Fattigdom, hvor meget mere bør han æres
Rigdom? og den, som bør vanæres i Rig¬
dom, hvor meget mere bør han vanæres i
Fattigdom? Jeg finder i denne Tanke mere
Sandhed og Rigtighed, end alt, hvad de Stoi¬
ske Viise nogensinde have sagt i denne Henseende.
de fleste afskildre Rigdom som noget, der er u¬
anstændigt at tragte efter for en viis Mand, og
ophøie derimod Fattigdom med de yndigste Far¬
eer. En riig Mand er i deres Sprog en Sla¬
