374
og falde os kiedsommelig ved sin Støien, gii
ber naturligviis til dette Middel; men dersog
vi uddelede vor Almisse mere af Pligt end af e
gensindighed, skulde ingen vove at nærme sig a
os, uden den, som troede at have en Ret til vo
Medlidenhed. Naar de Personer i et Land, som
kunne giøre deres Medborgere lykkelige, sætte eg
Ære i at see deres Huuse vrimle af en Mængd
ydmyge Opvartere, naar de ansee haardnakked
Ansøgninger for Tegu paa Tillid og Trang, naa
de maale Fortienester efter Antallet af Supliket
eller af Opvartninger, er det naturligt, at Mæng
den maae faae en slavisk og nedrig Tænkemaad
at den maae, ved at lade sig træde under Fødde
af sine Overmænd, faae Lyst til at undertrykk
andre igien. Frække og næsevise Supplikante
maae naturligviis blive grumme og følesløse En
bedsmænd. De Stores Forgemakker ere of
saa srikkede til at indprente os en vis Lyst til Gien
gieldelse, der endogsaa imod vor Villie og Vi
dende fæster Rødder hos os, og følger med og
indtil vi komme i Stand til at giøre den fyldent
Jeg har tit undret mig over, at de Personer, som
imens de selv vare langt borte fra det, de kaldte deret,
Lykke, vare ydmyge Tilbedere af Forsynet, an¬
saae deres Befordring mere som en Gave og Sty¬
relse af Himmelen, end som en Løn for deres For¬
tienester, klagede idelig over deres fortienestefulde
