356
No. 185.
Mandagen den 25 Oct. 1762.
N¬
u er det vel snart Tid at forlade Skuepla¬
sen; den skulde ellers forandre sig saa me¬
get, at jeg ikke kiendte den mere igien. Naar
jeg eftertænker, hvad jeg i nogle Maaneder har
hørt, seet og læst, er jeg fremmed i mit eget Fæ¬
dreneland; saa mange nye og uventede Carakte¬
rer opdager jeg hver Dag. Adelsmænd, som
ere ærekiere uden at være stolte; Soldater, som
agte deres Pligt høiere end Penge; Talere og
Poeter, som troe, at vore Forfattere behøve Cri¬
tik; Borgere, som af Kierlighed til det Almin¬
delige giøre mere end Lovene befale; Jøder, som
have Samvittighed - hvilke Vidunder! og
det er endda altsammen kuns lidet mod det, som
jeg nyelig har erfaret: Fruentimmer, som agte
Bøger høiere end Speilet. Dette skulle man¬
ge af mine Læsere ikke troe, og jeg kan ikke for¬
tænke dem; thi jeg havde maaskee ikke troet det
selv, dersom jeg ikke havde Brevet i Haanden.
Men hvorledes skal jeg meddele andre dette Be¬
viis? det gaaer mig som Hr. Voltaire, der i Hi¬
