357
storien af Peter den Store beraaber sig paa det
Archiv, som han har i Genf. Hvem der ikke
vil troe ham, kan reise derhen; han vil vise dem
Brevene selv: Saa megen Umage giør denne
Forfatter sig for at blive troet, endskiønt de Ting,
som man beskylder ham for at have allermeest for¬
størret, ikke ere nær saa utroelige, som Jndhol¬
det af det Brev, om hvis Virkelighed jeg øn¬
skede at kunne overbevise Læserne. Maaskee er
jeg saa meget lykkeligere end denne Forfatter, at
jeg har saa meget mere Troeværdighed, som jeg
har mindre Genie til at digte end han. J det
mindste kan jeg forsikre, at jeg har Ærbødighed
nok for den historiske Sandhed, til aldrig at bru¬
ge det Ord Virkelig om nogen Tildragelse, som
var opdigtet: Jeg har troet, at man kunde bru¬
ge Historien i Digtekonsten, men aldrig at det
var tilladt at digte i Historien. Saa ærlig har
jeg altid været, men tillige saa beskeden, at jeg
aldrig har indbildt mig at være bedre Historie¬
Skriver end Voltaire, fordi jeg skriver slettere
end han.
Jngen maae tænke, at jeg anfører dette
Brev for at tilegne mig den Ære, at have ved
mine Blade giort noget til saa stor en Foran¬
dring i Kiønnets Tænkemaade. Min Hensigt er
aldrig gaaet saa vidt. Jeg var vel for nogen
Tid siden saa uforsigtig, at jeg understod mig at
