358
sætte nogle af vore gamle skiønne Aander paa
Prøve, ved at tage Rimene fra Poeterne, og
Velklangen fra Talerne; men jeg lærte snart at
kiende Skuepladsen nok, for aldrig at begaae den
Forvovenhed, at tage Speilene fra vore unge
Skiønheder. Det varede ikke længe, førend jeg
kom tilbage fra min første Vildfarelse, og over¬
lod mine Landsmænd den Fornøielse, at betrag¬
te deres gamle Skiønheder i det Speil, som syn¬
tes at være dem fordeelagtigst, og hvor skulde jeg
da være ubarmhiertig nok, til at misunde de un¬
ge Skiønheder en Fornøielse, som ophører af sig
selv? Disse have jo aldrig nægtet nogen den Ret
at dømme efter halvtredsindstive Aar om deres
Skiønhed anderledes, end Speilet dømte i deres
Ungdom? Vore Forfattere derimod vilde endog
i Henseende til deres Skiønheder, tage Rang
efter deres Anciennete; de taale ikke andre
Speile end saadanne, som efter hundrede Aar for¬
restille dem lige saa skiønne, som de vare før
deres egne og i deres Tilbederes Øine. Men
denne Tid er maaskee og forbie. De samme For¬
fattere, som for faa Maaneder siden bleve nævn¬
te af vore Konstdommere, som evige Zirater for
Sproget og Nationen, ere nu med eet blevne saa
heslige, at man regner deres skiønne Verker iblant
slette Bøger; Norden bryster sig nu af langt an¬
ore Skiønheder. Saa hastig forandrer Smagen
