369
en Stoel vel, og at passe paa, naar hun taber et
Tørklæde eller en Vifte, maae hun finde smukt
alt hvad de tale, og sige saaledes, at de kan faae
det at vide igien: Dette Fruentimmer har et
artigt Væsen; den Mandsperson har Leve¬
maade. Hun maae i alle sine Handlinger tage
vel i Agt, at hun ærer en Mandsperson efter
hans Rang, efter hans Rigdom, og efter den
Jndbildning, som han har om sig selv, at hun
lader alle Fruentimmer passere for saa smukke og
artige, som de selv ville være, og at hun aldrig
sætter sig ned, eller tager først Afskeed, saa læn¬
ge der er en Kone i Selskabet, som er ældre gift,
eller har Rangen for hende. Derved giør hun,
at man anseer hende overalt for en Person, som
kiender Verden, og har et godt Hierte. Vil
hun endelig, for at opmuntre Selskabet, tale
lidt om andre, da maae hun ikke røre uden ved
saadanne Ting, som i de gode Selskaber passere
for at være Feil: Hun maae finde noget at ud¬
sætte paa deres Handlinger, som have Ord for at
være dydige eller at besidde nogen Fortieneste.
En vis Kone, f. Ex. kunde være artig nok, der¬
som hun ikke holdt saa meget af sin Mand; en
anden giør sig til Slave af sine Børn; dersom
den Mand var saa klog, som man siger, maatte
han spille bedre Kort; og naar man roser en gam¬
mel Mand for hans Forstand, for hans Redelig¬
