371
meget ømmelig behandle disse artige Herrers spæde
Siele, som søge hende for at lære Levemaade.
Deres Tænkemaade maae først forandres, førend
hun kan vente at see nogen Forandring hos hen¬
des eget Kiøn. Saa længe Mandfolkene ikke
ere stærke nok til at høre tale om Pligterne, hvor
skulde da Fruentimmerne være det? Og, for at
tale alvorlig, var det vel tienligt for disse Pligter
selv, som Selinde agter, at Fruentimmeret blev
meget oplyst i et Land, hvor Mandfolkene endnu
ikke tænke meget? Var det tienligt, at unge Pi¬
ger fik Smag paa Engelske og Franske Skrifter,
førend vore Lærde endnu ved gode Originaler ha¬
ve bestemt Smagen i vort eget Sprog, og at
disse Fruentimmer bleve dristige nok til at tale om
Videnskaberne i Selskaber af gamle Embeds¬
mænd, som ikke have studeret? Hvorledes skul¬
de disse Fruentimmer kunde blive lykkelige i Æg¬
teskaber? Hvorledes skulde de kunde agte deres
Fædre og deres Mænd? og dette er dog een af
Fruentimmerets største Pligter. Jeg taler saa
reent ud, fordi jeg skriver for Selinde, for et
Fruentimmer, som kan taale at høre Sandheder,
der ere for haarde for vore Mænd.
Selinde maatte derfor selv i de Selskaber,
hvor hun blev tilbedet, udsøge nogle Personer af
vores Kiøn, som vare lige saa skikkede til at væ¬
re Missionairs iblant Fruentimmeret, som hun
