374
Naar Selinde vil eftertænke, hvorfor de
Erindringer, som bleve givne hende af en kierlig
Moder, de fortroelige Samtaler, som hun un¬
dertiden har havt med en dydig Veninde, de fine
Moraler og den artige Skiemt, som hun har læst
i de Bøger, som staae paa hendes Hylde, hvor¬
for disse Ting have giort mere til at danne hendes
Tænkemaade og hendes Hierte, end alle de sole¬
klare Sandheder, som hun har hørt af en sur¬
seende og pedantisk Skolemester; da skal hun for¬
staae mig selv, at det kommer meget an paa at
sige Sandheden til den rette Tid, og paa den ret¬
te Maade, og denne Erfarenhed skal hielpe mere
end mange Bøger til at veilede Selinde i det ar¬
tige Foretagende, at ville forbedre vore Mands¬
personer, og ved dem igien sit eget Kiøn. Naar
en Mandsperson f. Ex. giør sig megen Umage
for at forsikre, at han agter hende meget, kan
hun, uden just at fortørnes derover, eller optage
det som en Kierligheds Erklæring, paa en god
Maade spørge ham: hvorfor? Hun skal saa
fornøie sig over den Forlegenhed, som hun sætter
ham i; thi om han end tænker det, tør hand da
ikke sige saa reent ud, at det er kuns hendes smuk¬
ke Øine eller Hænder, hendes Smiil, og endnu
mindre, at det er hendes Baand, hendes S¬
hendes Vifte, som han tilbeder. Han kan i
let være saa eenfoldig, at han jo begriber, at
