375
første var en Kierligheds=Erklæring, men dertil
giver hun ham jo ingen Anledning, og at det an¬
det var en Fornærmelse. - - Han skal lede
saa længe efter Ord til at udtrykke sig, indtil han
endelig falder paa det, som han selv i Begyndel¬
sen allermindst tænkte paa, at rose hende for hen¬
des Forstand og for hendes Hierte. Lad være,
at Selinde seer let af hans Forvirrelse, af hans
Stammen, at det endnu ikke kommer fra Hier¬
tet. Det skader ikke. Hun kan lade ham paa
en god Maade forstaae, at hun ønskede, at det
var saa, og at den Roes skulde fornøie hende
mere, end det, som en anden i Selskabet sagde
til hendes Klæders Berømmelse; den ene skal
blive saa fornøiet, og den anden saa undseelig over
dette Svar, at begge skulle søge at sige hende en
anden Gang noget, som er mere fornuftigt. Hun
kan undertiden rose en Bog for Stilen, og før
artige Jndfald, om hvilken hun er forsikret, at
den ikke kan læses uden at efterlade sig nogen go¬
de Fodspoer i Forstanden og Hiertet. Efterhaan¬
den, naar hun er bleven mere bekiendt for et Fru¬
entimmer, som har megen Levemaade, kan hun
vel og engang da tage sig den Friehed, at forsva¬
re en ærlig Mand, som belees, fordi han agter
Sandhed og Pligterne høiere end Mængdens
Domme. Hun har just ikke nødig at fortørne
andre skikkelige Folk, ved at sige, at det er enhver
