381
sin Stand? Dersom vore Haandverksfolk ogsaa
blive lige saa ustadige og forfængelige, som vore
Kiøbmænd og vore Lærde, hvorledes skal da no¬
gen Konst eller Videnskab kunde bringes til Fuld¬
kommenhed?
Jeg læste Brevet, og Begyndelsen deraf
syntes at bestyrke mig i min Mistanke. Han
aler deri om adskillige Besværligheder, som mød¬
te ham ved hans første Jndtrædelse i Lauget, og
eg vil fortælle dem igien med hans egne Ord,
den nogen Forandring. Det er mig her kuns
om Sandheden at giøre, og skulde der være no¬
en Feil i Stilen, haaber jeg, at man tilgiver
mig disse Feil, lige saavel som andre, der samle
samle Brevskaber. Jndholdet af Brevet giør
det i mine Tanker rart nok, for ikke at behøve en
nis Alder til at nyde i det mindste samme Friehe¬
der i den lærde Verden, som gamle Papirer. "J
Aaret 1748, siger min Correspondent, blev jeg
efter to Aars Møisommelighed, og 160 Rigs¬
dalers Forliis, ved det tredie Mesterstykkes
Forfærdigelse, værdiget at indlemmes som Me¬
ster her i Staden. De vil vel strax tænke,
at jeg ikke forstod hvad jeg skulde; jo, jeg hav¬
de i 6 Aar, saavel her, som paa fremmede
Steder, øvet mig som Svend; men Aarsagen
var, at jeg var kuns 21 Aar gammel, og nys
havde arvet 200 Rdlr., som forvoldte en stor
