391
verk; men denne Videnskab forslog ikke; jeg
maatte tænke paa, hvorledes jeg best kunde kom¬
me i Credit hos Folk. Her mødte mig nu Na¬
turens Lov, som erindrede mig om min nye
gjorte Eed, at jeg ingen vilde bedrage. Jeg
udstuderede, at der var to Maader for mig at
bruge, enten at giøre slet Arbeide og sælge det
for godt Kiøb, eller at giøre godt Arbeide, og
sælge det dyrere. Jeg fandt tillige, at den
første Maade var almindeligst og mageligst;
men jeg kunde dog ikke overtale mig til at bru¬
ge den, og jeg besluttede derfor at bruge den
sidste. Jeg foresatte mig, aldrig at fortiene
noget ved Bedragerie, og at skye Gierrighed,
Løgn, Misundelse og Ladhed, som mine ar¬
rigste Fiender, overladende mig i det øvrige til
Forsynet. Jeg indrettede mig en Protokol,
for at indføre deri under Nummer hvert Styk¬
ke Arbeide, naar, hvorledes, til hvem, til
hvad Tid og Priis det blev gjort. Det vare¬
de ikke længe, førend jeg maatte søge efter Med¬
arbeidere, og mit Anslag lykkedes saa vel, at
jeg efter et Par Aar kunde rense mit Kundskab
saaledes kalde Haandverksfolkene dem, som la¬
de arbeide hos dem) "fra Bedragere og slette Be¬
talere. Jeg øvede mig stærkt i min Viden¬
skab, og søgte altid at blive meere fuldkommen,
hvorved jeg bragte det saa vidt, at det tilsidst
