593
"Naar jeg efter Overlæg, siger han, har
"forfærdiget et Stykke Arbeide, og finder, at
"det er som jeg vilde have det, hvilken Glæde!
Kommer nu det til, at Vedkommende sige:
Dette Arbeide er ret, efter mit Sind; jeg er
meget vel fornøiet, J er een af de beste; hvil¬
ken Velbaarenhed mener De da der forslaaer
imod mig? mener De, at den sande Glæde,
som jeg føler, ikke er for rar i mine Øine til
at sættes i Ligning med hine saa suure og ofte
dyrekiøbte Værdigheder? Jeg kan oftere nyde
den samme Fornøielse, og for bedre Kiøb. Jeg
seer mig daglig omringet af lutter gode, ret¬
sindige og tienstfærdige Medarbeidere, som jeg
med Flid har udvalgt, og midt iblant disse be¬
tragter jeg mig selv som en Præst iblant sine
Sognefolk. Hos de Store er jeg yndet, og
af de Ringere er jeg elsket. Jeg har ikke nø¬
"dig paa Dydens Bekostning at behage nogen;
thi det er kuns ved at giøre min Pligt, at jeg
"fortiener deres Gunst. Denne Stand agter
jeg mig saa tienlig, at jeg troer, at jeg skul¬
de tabe den sande Ære, et fornøiet Sind og
"en god Samvittighed, om jeg tilbyttede mig
en høiere. Min Stand er den sikkerste af
"alle; jeg frygter ikke for Efterstræbelse, eller
at nogen skal sætte mig af min Bestilling. -
-
Mit Skildt betragter jeg som mit adelige
