391
fordi de og ere Mennesker. De kunne ikke giø¬
re alt det Gode, som de ville, fordi de ikke ere
almægtige;! Overmagten, Mangel af Midler,
uovervindelige Hindringer- og uformodentlige Hen¬
delser giøre ofte deres beste Anslag til intet. De
ere trængende Væsener og sandselige Kreature.
Deres Kierlighed kan derfor ikke være saa reen,
og den beste Villie ikke saa fuldkommen, som hans,
der er Himmelens og Jordens Herre, som ikke
boer i Templer, der ere gjorte med Hænder, og
ikke tienes af Menneskene, som den, der haver
noget behov.
Undersaatterne ere vel i disse Riger de sam¬
me, og Grundloven af begge det almindelige Be¬
ste. Men Guds Rige strækker sig videre end til
de Dødelige: det indbefatter alle fornuftige Skab¬
ninger; og ikke deres timelige Velfærd alene, men
og deres evige er dette Riges store Hensigt. Men¬
neskene have fordærvede Hierter, som hverken de
verdslige Viise eller de verdslige Lovgivere ganske
kunde forandre. Disse fordærvede Hierters fuld¬
komne Renselse, som er fornøden til et fornuftigt
Væsens evige Lyksalighed, udkræver stærkere be¬
vægende Grunde, end timelige Straffe og Be¬
lønninger; den udkræver en høiere Huusholdning,
hvis Fornødenhed vi vel kunne fatte, ved at slut¬
te fra det Mindre til det Større, fra det Meget,
som Menneskets udvortes Forandring og dets ti¬
