391
vene selv, og altid nøie afmaalte efter Handiin¬
gernes Grader.
Naar man i at afgiøre det vigtige Spørgs¬
maal, hvori den borgerlige Lytsalighed bestaaer,
og hvorvidt Overflødighed eller Mangel er ska¬
delig, spurgte Naturen til Raads, skulde den
maaskee lære os meget, som kunne tiene til dets
Opløsning: Det er ikke Mængden af Tingene,
skulde den svare, men deres umaadelige Brug,
som skader; thi var det Mængden af Tingene,
maatte man beskylde mig selv for at befordre O¬
verdaadighed. Hvilken Stat er prægtigere end
mit Rige? hvor utallige ere ikke de Frugter, som
eg frembringer? Men jeg sørger først for det
Nedvendige, og jeg har gjort det let for alle Men¬
nesker at forhverve. Jeg vederqvæger Jndigne¬
ten med kiølige Frugter, og lader ham boe under
skyggefulde Træer; men jeg har skiult disse Frug¬
ter for Grønlænderen, og jeg lærer ham at være
lige saa fornøiet med det Tran, som han drikker
sin mørke Huule. Naar J ved Konsterne og
Handelen ville forene mange Nationers Beqvem¬
melighed i en Stat; da tager de samme Regler
Agt, sørger først for det Nødvendige; lad
det blive let at forhverve, tillader Folk siden at
samle Overflødighed; men lær dem tillige ved
Videnskaberne at bruge den vel, og søger ved
