400
Opdragelsen, Vanen og Lovene, at mage det saa
at enhver kan være fornøiet i sin Stand.
Naturen giver os Sæden til alt det, so
vi bruge; men dersom de frugtbringende Tra
ikke skulde uddøe eller vanslægte, dersom Jord
skal bære Korn nok til at nære os alle, maae
plante Træerne og dyrke Jorden. Naturen
ver Vext til vore Planter, den bedækker dem m¬
Skyer, og beskytter Frugten med Blade; m
vi maae samle disse Frugter, vi maae tilbere
dem, og bevare en Forraad deraf til Vintere
Dette Arbeide giøre vi ikke for os selv alet
Vore Forældre have gjort det for os, og vi fi
ikke saa snart Kræfter hos os til at giøre det se
førend Naturen erindrer os ved den selskabel¬
Drift, ved den Kierlighed, som foreener beg
Kiøn til at sørge for deres Afkom, at vi ikke
skabte for os selv alene, men og for det h
menneskelige Kiøn. Vi saae for at høste,
alene for os selv, men og for vore Børn.
plante Træer, af hvilke vi ikke selv, men Eft
kommerne samle Frugter, og vi plante med F
nøielse disse Træer, endog der, hvor Forfædre
ingen plantede for os. Det samme skeer ef
Haanden i de Stater, hvor en faderlig Regier
sørger for at forskaffe sit Folk visse og arvels
Eiendomme, og opmuntrer Vindskibelighedens
