401
Love, som ere grundede paa den naturlige Kier¬
ighed.
Naturens Love ere faa. Jeg forstaaer
her ikke ved naturlige Love alt det, hvori Fornuf¬
ten finder en Slags Overeensstemmelse, en Slags
Rimelighed. Jeg forstaaer her kuns de almin¬
delige og nødvendige Love, med hvilke Naturens
Herre har forbundet følelige Straffe og Beløn¬
ninger, en vis. Vellyst eller Smerte. Hvor
saa ere ikke disse Love? Hver lidet indskrænke de
ikke den menneskelige Friehed? Jngen Begier¬
lighed i sig selv, intet af alle de Ting, som Na¬
uren frembringer, er os forbuden; det er kuns
det uordentlige i Begierligheden, kuns den umaa¬
delige Brug af Tingene, som disse Love fordøm¬
ne. Hele Naturen er endnu i en vis Henseen¬
de som det Paradiis, hvor der iblant utallige
velsmagende og tilladte Frugter var kuns et eene¬
ste forbudet Træe, og dette forbudne Træe er U¬
maadelighed. Da Gud forkyndte igien paa
Sinai Bierg de Love, som han ved Skabningen,
havde skrevet i Alles Hierter, skrev han dem paa
lo Tavler; disse Tavler indeholde begge tilsam¬
men kuns ti Bud, og disse ti Bud sige endog ef¬
er den bogstavelige Mening mere end mange
Lovbøger. De store Alderdommens Lovgivere
have efterfulgt denne majestetiske Korthed, og i
deres Korthed selv været mere fuldstændige end
