411
i hvilke man forsamles for at æde, drikke, spille
Kort, og afmaale alle Ord og Bevægelser efter
Modens Regler. Jeg siger, at Cato selv skul¬
de have holdt saadanne Caffehunse for nogle af
de nyttigste Stiftelser i en Stat; thi han var alt
for viis en Mand, og alt for god en Borger til
at ansee saadanne Selskaber for ligegyldige, hvor
Menneskene kunde lære at kiende, elske, agte el¬
ler i det mindste at fordrage hinanden; hvorved
Kundskaben kunde udbredes, og den almindelige
Nidkierhed opvækkes, og hvor Folk af alle Slags
Stænder, uden Tids og Penges Spilde, uden
deres Helbreds eller Forstands Forliis kunde ved
anstændige Fornøielser samle Kræfter og Lyst til
deres Forretninger. Ja Cato selv skulde ikke
have været stolt, streng eller suurseende nok til at
foragte saadanne Forsamlinger; thi han levede
paa en Tid, da man endnu ikke troede, at Viis¬
dommen var bundet til visse Konstord og Metho¬
der, at den hængte ved en Kappe eller Doctorhat,
og var plantet som en stiv Støtte paa en Lære¬
Stoel eller Catheder. Han vidste, at Socra¬
tes havde underviist ved Samtaler i den daglige
Omgang; at Plato indbød dem, som vilde hø¬
te ham, i en smuk Hauge, hvor der vare Bue¬
Gange og Springvande, og at Stoikerne selv,
hans egne Læremestere, prædikede den høie og
strenge Dyd i offentlige Spadseregange.
