414
ne offentlige Selskaber vare ganske ubekiendte
var gaaet saa vidt, at den havde ladet oprette
Caffehuus for skikkelige Folk. Men jeg ve
ikke hvad de vilde tænke, dersom man fortalte de
tillige, at kuns saa skikkelige Folk kom der,
Tienere og Lakeier understode sig at trænge sig in
iblant dem, og at forlange at æres for deres Lib
rie, at Verten, uagtet sit Privilegium, efter ko
Tid maatte giøre Opbud, og at en stor Deel
Publikum fornøiede sig over denne arme Mand
Ulykke, som derved blev nødt til at tillukke i
Dør, som han havde aabnet for at fornøie den
Jeg veed vel, at nogle af mine Læsere vil
støde sig meget over disse Betragtninger, og
vore Catoner selv skulde ikke kunne bare il
for at lee deraf. Det er vel Staten meget mag
paaliggende, skulde de sige, enten man har Ca¬
fehuuse eller ei, saa længe vi kuns have Høre sal¬
hvor man lærer alvorlige og nyttige Ting. Det
tilstaaer jeg gierne, og forsikrer dem tillige,
jeg agter hverken Sindets eller Sandsernes For
lystelser saa høit, at jeg vilde, at de nogen Ti
skulde være til Hinder for det Nyttige; jeg øn
skede kuns, at det, som man kalder Alvorligt o
Vigtigt, ikke ofte vare saadanne Spørgsmaals
som det, der giorde saa stor Allarm i Mecca o¬
Store Cairo: Om Caffe var Kul. Me¬
naar det traf ind imellem, at vore Geistlige, vor
