410
paa et Stykke Oxekiød, og dersom den ene
høflig nok til at give mig en tynd Suppe, ii
Steeg, og et Stykke Franskbrød til, saa er d
sidste derimod ærlig nok til at holde hvad han h¬
lovet; Franskmanden giver mig og oven paa ha
tynde Suppe en Melon, og ender Maaltidet m¬
et Glas Viin og Vand. Jngen skikkelig Ma¬
i Dannemark byder mig til Giest, uden at gi
mig i det mindste fem Retter; og han giør en
da mange Undskyldninger, fordi der ikke ere fl
re. Han tillader mig ikke at fordærve hans Vi
med Vand, og han har tilsidst den Omsorgf
min Mave, at styrke den med heede Viine, o
den og af sig selv ikke skulde være stærk nok til
bære al hans Godhed. Saa vel spiser og dre
ker man her i Landet; og paa andre selskabeli
Fornøielser mangler det ikke heller; vore Frue
timmer spille alle Slags Spil, de danse alle Da
se, baade Franske og Engelske; de vide at u
trykke de almindelige Høfligheder med de beste T
lemaader i mange Sprog; og deres Høfligh
gaaer saa vidt, at, naar Moden tillod det, tal
de de og Latin med vore Lærde, for ikke at fortøre
dem ved at tale andre Sprog.
Hvem vilde da klage over Mangel af gol
Selskaber? Men maaskee ere disse Selskaber de
tillige enten alt for gode, eller og i en vis He¬
seende ikke gode nok, for at opfylde alle Hensigt,
