419
me Reglerne af alle Skrivemaader, af Heltedig¬
te, Skuespil, Historier, Fabler, Satirer; men
mange Skribentere, naar de legge al deres Ge¬
nie tilsammen, forslaae neppe til at sætte dem i
Verk. Jeg indbød derfor mine Landsmænd i Be¬
gyndelsen af disse Blade til at tage Deel i et Verk,
som jeg ikke troede ved mine egne Kræfter alene
at kunne bringe til Fuldkommenhed: Men som
det er lettere at være Konstdommer end Skribent,
saa have mange flere viist mig deres Beredvillig¬
hed ved Critiker, end ved virkelige Arbeider. Nog¬
le have maaskee agtet deres Roe for meget til at
opofre den for at skrive for et Publikum, hvis
Smag endnu er saa ubestemt, og som tillige er
saa nysgierrigt og indskrænket, at ingen Forfat¬
ter kan længe være skiult. Dem, som tænke saa¬
ledes, tør jeg ikke laste. Det kommer an paa,
hvad de selv dømme om mit Foretagende, om de
mene, at det er nyttigt, eller ei; om det er kuns
dristigt alene, eller og forvovent.
Min Eensomhed har endnu ikke gjort mig
ganske forsagt; jeg frygter kuns, at den har gi¬
vet Læserne alt for megen Aarsag til at klage over
en vis Eenformighed, som ikke burde være i saa¬
dant et Skrift, og som dog er uundgiengelig, naar
det for den største Deel er et Verk af een Mand.
Billige Læsere skulde i det mindste tilstaae mig, at
jeg har stræbt at undgaae denne Feil, og at jeg¬
