421
ænker rigtigere naar han drømmer, end mange
rærde, naar de ere lysvaagne. Jeg vilde forsøge
engang, om jeg ikke og kunde lære noget af Drøm¬
nekonsten, og det var ikke min flygtige Jndbild¬
ningskraft, men Philosophien selv, som bragte
mig til at giøre dette Forsøg. Hvo, som drøm¬
mer vel, tænkte jeg, passerer paa en nyttig og be¬
sagelig Maade den halve Deel af Livet, som an¬
dre enten sove bort, eller fordrive ved fortredelige
Phantasier. Jeg troede, at det maatte være let,
og hvorfor, sagde jeg ved mig selv, skulde det
kke være let at drømme vel, naar det er saa let
at skrive vel? man behøver jo, siger man, ikke
nere dertil end en Grammatik og en Logik. Men
eg lærte snart andet, og jeg vilde ønske, at alle
de, som dømme andres Verker, uden at have for¬
ogt at giøre noget selv, maarte ved lige saadan
n Erfarenhed lære, hvor vanskeligt ofte det er
Udøvelsen, som man efter Reglerne holder for
it være saa let.
Min Vanlykke kom ikke deraf, at jeg ei
gik ordentlig nok tilverks: Jeg søgte tvertimod at
søre mig alt det til Nytte, som vore Philosopher
savde beviist om Jndbildningskraften, om dens
Love, og om den frie Villies Herredømme over
samme: Jeg giorde mig klare og tydelige Begre¬
ber om de Ting, hvorom jeg vilde drømme; jeg
stræbte ved en idelig Jgientagelse at indtrykke disse
