422
Begreber i Jndbildningen, og at fordrive al
andre; jeg lavede selv Sengen til, og førend i
lagde mig deri, saae jeg mig vel for, at der vi
ingen Knappenaale eller Knuder, som kunde e
ten vække mig, eller frembringe nogen sandsel
Fornemmelse, der var stærk nok til at fordri¬
de saa stærkt indtrykte Begreber af min Jndbil¬
ningskraft. Længe varede det inden jeg sov; sl
meget havde disse Begreber oprørt min Jndbil
ningskraft, og dette holdt jeg for et godt Teg
Endelig sov jeg; men der kom endda ingen Drøn
me, i det mindste ingen sammenhængende, inge
ordentlige, ingen skiønne Drømme. Min uro
lige Jndbildningskraft, thi den var nu virkel
meer end flygtig, vækkede mig snart igien. T
jeg efter saa megen Møie fandt mig bedraget,
mit Haab, var den første Tanke, som naturli
viis faldt mig ind, denne, at en Forfatter, so
forlader sig paa Reglerne alene, og arbeider mi
sit Genie, fortiener mere at ynkes end at dadle
Min Fortrydelse gik saa vidt, at jeg i det Øi
blik lovede mere, end jeg maaskee kan holde. J
lovede, at jeg herefter vilde tilgive baade vo¬
Konstdommere og vore Forfattere alle de Feil, som
de begik; thi hvem veed, sagde jeg ved mig sel
om ikke den sletteste Critik, den matteste Tal¬
det usleste Jndfald, det svageste Beviis, og ma¬
skee et Riim, et Ord alene kan have kostet det
