424
vare toldfrie. Det er et forunderligt Land, saa
de en af de første Toldbetientere; men han lod mi¬
dog gaae, af Ærbødighed for min Fører. Al
disse, sagde denne, som J see her med Bylte
paa Ryggen, ere Forfattere, som komme her fo
at fortolde deres Vare; thi der er paa den he¬
Øe ikke andre Toldsteder end dette. Jeg besaa
nogle af disse Pakker, og fandt, at der vare ba¬
de nye og gamle Vare, men meest af de sidst
Disse gamle og meest forlagte Vare gave saa stæn
en Støv fra sig, at Skriveren var halv blin
og kunde derfor ikke læse uden stor Stiil, sor
den, der er i Titler og Fortaler. For ikke
misbruge mit Privilegium, og betage Betiente
ne deres Rettighed, gav jeg ham nogle smaa Ve¬
ker af det Slags, som man kalder den nye Sma
Han læste Titelen, men om det øvrige sagde ha¬
at Stiilen var for fiin for hans Øine. Han k
stede dem paa en stor Vægtskaal, hvor man vei
de Tanker i Skippund. Fy, raabte han, d
er lette Vare; J skulde tage nogle af vore gan
le Bøger til Baglast.
Jeg vendte mig mod Stranden, for
skiule min Latter og bringe noget andet paa T
le; er her ingen, som fisker paa denne store Sø¬
Nogle faa, svarede han. J det samme blev j
een vaer, som sad og meedede. Her har jeg sil
det den hele Dag, sagde denne arme Mand,
