425
kke faaet mere end disse faa Fiske. Hvad er det
or Fiske, spurgte jeg, som J fanger? Det er
ræsere, svarede han. Paa Landet gik adskilli¬
ge og gravede i Jorden; jeg saae, at de søgte
maalig efter noget i Muldet. Det er Fiskere,
sagde min Fører, som lede efter Mading til deres
Kroge. Hvad Mading bruger man da i dette Land?
Store Titler, svarede han, lange Fortaler, lær¬
de Mænds Berømmelser, lange Syllogismer,
nidtløftig Snak, Hyklerier til Publikum og Konst¬
sommerne, Tvetydigheder, grov Skiemt, Riim,
v.
J det samme saae jeg en Rytter fare os
orbie. Han reed paa en vinget Hest, som Pe¬
asus; han var overalt behængt med Bielder, og
veden trillede ham ned af Ansigtet. Han tu¬
ede i sit Horn, og strax kom en heel Kobbel af
punde tilsammen, hvormed han forfulgte nogle
maa mavre Dyr, som havde forgyldte Haler.
det er en Poet, sagde man til mig, som har
aaet et Jndfald, og jager nu efter Riim. Han
kal levere saa mange Vers i Morgen til en gam¬
nel Herremand, som engang om Aaret giør et
lort Giesiebud paa sin egen Fødselsdag.
Lidt længer oppe i Landet stade nogle Sla¬
er ved en Pompe. Jeg sluttede, at Arbeidet
naatte være strængt; thi jeg hørte en Lyd, lige¬
om deres, der gaae bag Ploven. Hvad er der
